Det sker
jeg drikker dig træt og siden
forynger med regnbuefarver
suget op af laksens
iskolde grav
det sker
du graver dig ud gennem
flæskets tykke sider med
produktionsnummeret
stemplet omvendt
det sker
du onanerer frit gennem
oppustelige landskaber
og hænger afrevne lotusblomster
på nøgne buske
det sker
du lægger dig godt til rette på
små mundrette lapper
og senere skrives direkte ind på
min digitale hjemmeside
Det sker.
Men oftest er du djævelsk snu
forvrænger mine tanker og
haler ord ud af tastaturet
jeg aldrig har tænkt