Som rytmisk musik
lyser din blå cykel glad
mod husets gule mur
smil trækker op i
mundvigene
ved tanken om hvor langt du kører
for ordene jeg hvisker dig
– ord der betager dig
og som dansende snefnug
omkring en tændt gadelygte
sydende smelter mod din
blanksvedte krop