Melodi:Molak, molak, mak,mak,mak
En snemand, tæt ved havens gang
med hat og lys i maven
han lyser i den mørke nat
og pynter godt i haven
”Se min snemand han står vagt
med sin kost og næsepragt
rivemund og – øjesten
som mig – har morfar sagt”
En snemand ser mod husets dør
han venter på en næse
i nat da blev den gamle ædt
af mus der lo sig hæse
”Se min snemand”
En snemand ser imod sin fod
og ser at sneen smelter
fra himlen skinner solen ned
om lidt, Hr Snemand vælter
”Se min snemand”
Men morfar lover dig, mit barn
at sne igen vil falde
og når det sker, min søde ven
du hører morfar kalde
”Se min snemand han står vagt
med sin kost og næsepragt
rivemund og – øjesten
som mig, har morfar sagt
Til en gammel vens barnebarn