Skygger falder tæt ved kornets fod
hvorfra musens sorte øje følger
penslens farverige vej
– over forvitrede bjerge
gennem grønne lunde
op mellem huse, hvide
som dage, der bliver ved
og fanges af tomatskiven
klemt i knitrende pergament
Det pusler ved min fod
mens jeg skyller halsen
og solen dypper håret i
den fugtige korkprop
– over søens blanke lærred
trækker elritsen ekstatisk
et boblende spor
medens lyden af Siesta
finder sin egen snurrende rytme
