Sommerfuglens skygge
tynger tungt mine skuldre
og jeg ved du er ganske nær
Du bar mig ind i bjergets hjerte
efterlod mig nøgen og forsvarsløs for
alene at kæmpe mine kampe
– har været i de dybeste dale
famlet mig frem i mørke
skreget min angst ud i
lyset over de højeste tinder
og holdt mig oppe ved håret
når jorden fra tid til anden
forsvandt under mig
Tid du barmhjertige, giv mig tid
mest af alt til at finde en
at holde i hånden
når jeg styrter
Patetisk Digt
-
Seneste indlæg
-
