Fortids monstre
drager og dæmoner
af og til udstillet i denne
min krops glasklare montre
og angst bløder gennem smilene
gennem ordene og kroppens stivnen
tårer fortætter i drivende tåger
skjuler alt der skræmmer
du ser intet andet end
svage tegn i huden
der dækker over
glasvæggenes
blodige spor
hører ikke de
kvalte skrig
lugter ikke
angsten for
fremtidens
dæmoner
skjult i en
paddehattesky af
nye uhyrligheder
mod menneskeheden