Mer´ stille end sne
og ganske usynlig
fylder du luften
blandt brosten og spær
de gule låg
på gårdens spande
lister du over
på iskolde tæer
og udtjente graner i
gårdens mørkeste krog
får frosne nåle af
din snigende åndefærd
mens man bag mørke ruder
du tegner isblomster på
gyser under dynens
stribede vinterklær.