Lyset opsuger mørket, blokerer
dets tid, minut for minut
vintergækker eksploderer
i natten så sort som krudt
og i den levende, vintervåde muld
står krokus nu som groende guld
Under dække, spirende knolde
stadigvæk pibende kolde
men som før, livsglæden grønnes
når vinterhviletiden er ude
og tålmodighed belønnes…
Ser blandt store, sovende blokke
under den endnu vinterblege rude
pludselige glimt af øjenblå klokke
