Langsomt falder mit hjerte til ro
og finder sin rytme i dit
du ved hvordan jeg har lidt
forgæves prøvet at glemme
mit hjerte er dit
– og jeg har festet og rocket
fristet og lokket
vist bryster og ben
hyllet mig i natekstremer
smurt mig ind i glatte cremer
men mit travle hjerte
var og blev en sten
for de var jo ikke dig
deres tørre nattesværmervinger
kunne ikke vække mig
kun du og jeg swinger
– kun du og jeg
Og i dag stod du udenfor boligblokken
med fingeren fast imod ringeklokken
og jeg åbnede for dig med sitrende hænder
og så du var ældre og mere moden
havde prøvet din del af livet
men også du bar på et uopfyldt savn
og trak mig hjemmevant mod din favn
Langsomt falder dit hjerte til ro
og finder sin rytme i mit
jeg ved hvordan du har lidt
forgæves prøvet at glemme
dit hjerte er mit