Det er ikke fordi jeg ikke lige så
godt kunne sige dig disse ord
eller lade dem vokse som
duftende blå forårskrokus
under birkens nyklædte
hængende grene
det er ikke fordi jeg ikke lige så
godt kunne skrive dem med
hvide lammeskyer på den
lysende isblå himmel
eller lade dem gløde
på min hud
men hver gang jeg åbner ordene
og svimmel hvirvles ind i dem
finder jeg dig klingende som
krystalklare toner og må
danse dig frem over
byens tage
