I din tomme stue
står stilheden tæt som
støvet i de
nøgne vindueskarme
for mit indre øje ser jeg stuen
nøjagtig som den var den dag
og fra sofaen du lå på høres
en klagende knirken da
dit hjerte gav op
jeg synes at se dig stå der
hvor fjernsynet havde sin plads
sart og gennemsigtig, kære veninde
du virker nærmest lykkelig og
dit smil er ikke blevet mindre
jeg er den drømmende
du, den drømte
og fra hvert sit plan
smiler vi med knusende ro
en dag vil vi atter gå turen
mellem vildtvoksende buske og
se hvor smukt de unge jordbær
omfavner tusindfryd og træer
der blomstrer og bærer