Solen drejer sig i stilling
bombarderer vinduets mørke flade
i en frembrusende symfoni af
lysende blændværk
vækkeuret gales til dåd af
naboens hvide kok som går amok i en
skræmmende halsstarrig galen
rød i kammen over sin
morgensure pligt
sparker arrigt hønsene af pinden
sporer sig ind på en gumpetung hønsling
giver den råt for usødet i
en lysten fandango
Vinduer smækkes på vid gab
fjerdyner rystes over kanten af karmen
kokken kender igen lugten af sine koner
husker manden med øksen
og rullende hoveder
solen bider sig fast i stål
gul, rund og ligeglad med øksehug
og hanens hovedløse dødedans
– går blot sin vante gang
