Huden strakt over
porøse knogler
sprukne læber
hvide af salt
de matte øjne som
stirrer mod himlen i håb om at
se hvirvlende vinger og
motorer der slæber
– faldende sække
strukne til bristepunktet
med mad og mad og mad
til de slunkne maver
– i munden kæmper et skrig
om pladsen med et
vissent strå…
Afrikas nøgne
med store vomme i
en sværm af fluer
beder jordens gudinde
hindre tørken der truer
at den golde jord ikke
blæser bort på hede vinde
medens regnen sover
Håb fra himlen
-
Seneste indlæg
-
