Død sild i sprit

Død som en sild i din mund
og nærmest blå af iltsvind
– ord glider over den
og lander uigenkendelige
i fuldskægget
mens dine hænder
styrter alle steder fra
i forsøg på at fastholde og forme
fyldige C – skåle under
udflydende hager
som dog får lidt fasthed når
hun lægger nakken tilbage og drikker ud
mine nysgerrige blikke over kanten af glasset
bliver ikke opfattet heller ikke smilet
da din rigormortislignende tunge
trænger dybt ind og dypper i drinken
hun lige har hældt i sig

Jeg tømmer mit glas og går.
Smilende

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *