Mon det varmer dig at vide, kære elskling
jeg bekymrer mig og ønsker dig alt godt
og har jeg det trygt og varmt,
min kære elskling,
gemt af vejen i dit hjertes alfeslot
jeg er en af dine smukke alfekvinder
fanget i de gyldne øjnes skære lys
intet andet holder mig end søde minder
dine elskovsord og kroppens sprøde gys
først når jeg af mine drømme ej kan vækkes
og jeg ikke tager mod dit varme smil
når jeg ikke tager mod den hånd der rækkes
svæver jeg på vinger mod det sidste hvil
selv i døden knækkes ej de bånd der binder
heller ikke om mit slot er en ruin
jeg er en af dine smukke alfekvinder
også efter døden er jeg evigt din
jeg er en af dine smukke alfekvinder
fanget i de gyldne øjnes skære lys
intet andet holder mig end søde minder
dine elskovsord og kroppens sprøde gys