Lisa M Sanders

Det er gennem flinten
verden skærer sig ud i
gråtoner og hvidt
stenhård, gold og
derfor fuld af muligheder
besværligt måske og et
ikke andet kendt mønster
det er gennem træ, skind, og hud
det er fødselssmerte og snitsår med
skarpe stenknive der åbner livmoder
butte nåle der prikker hul i huden
og rimper den sammen igen med
seje plantetråde det er
trepaneringer gennem galskab og
videnskabelige tilpasninger
før ORDET blev født i krudtslam og galakser
det er flinten der sliber og hugger dagens værktøjer
det er af flinten skibet hugges til
det er rav og hvide skaller der
pynter kvinders nøgne halse
det er her pels skrabes til
bærbare dagligklæder
det er verden der opstår i stenen
et brag af splinter og gråhvide toner
luftbåret støv sammen
med vand et slibemiddel og bindekit
det er flinten og støvet
det er ben og hud, rav og skaller
det er her liv og dagligdag lettes
her verden og flinten hugger igennem og mødes
det er på møddingen vi finder fortiden
gråhvide forvitrede spor af knive og økser
af livets opståen og tilpasningsevne
det er derfor vi er nået så langt
takket være flint og flid, sten og vand