Jeg så en dansemus
på taget af et hus
den løftede sin tå
mod sky og himmelblå
dens kjole var så fin
af taft og musselin
og på en skorsten nær
en stær med bare tær
og i dens næb den bar
en fløjte – hva’be’har
lidt tryllefløjtespil
som musen dansed’ til
den stær var musikalsk
det lød så nattergal’sk
at selve månen gled
fra sit natteleje ned
og sol og måne sang
til nattergaleklang
så stærens nakkefjer
de blafred’ mer og mer
til sidst den lettede
og musen spjættede
men nu er sangen slut
for månen slog en prut.
