Jeg svæver ikke så meget mere
suset fra vingerne gør mig angst når
du ikke er der til at gribe mig
Jeg drømmer ikke så meget mere
det blå drømmelys tog du med dig
da anemonerne visnede
Jeg elsker ikke så meget mere
– duer ikke uden al din ømhed
spændt ud under mig
Jeg ønsker ikke så meget mere
drømmer ikke om at svæve igen
uden anemoner i håret
Tænd lyset for mig igen
plant anemoner på min vej
og elsk mig levende
Jeg vil ikke visne i mørke.
Håbet må ikke dø.
Hvisk trylleordet;
Anemone!