Jeg ser dig miste troen, du
der er intet jeg kan gøre nu
jeg rækker dig min frie hånd
den anden knuger fast de bånd
som du forsøger slide løs
og skønt det gjorde mig nervøs
et kort sekund, er blodets bånd
vel stærkere end denne ånd
som æder både krop og sind
og lukker narkodjævle ind
Du har det rigtigt skidt, min ven
– du bliver aldrig fri igen
du ringer til mig med et håb
at jeg forstår dit smertensråb
og skønt jeg gør – hvad skal jeg si’
du kæmper helt din egen krig
men hvert et slag du taber, ven
vi haler dig på land igen
et kort sekund, er blodets bånd
vel stærkere end denne ånd
som æder både krop og sind
og lukker narkodjævle ind
Du har det rigtigt skidt, min ven
– du bliver aldrig fri igen
jeg ved du savner dine små
men du vil hellere forgå
end de skal hjem endnu en gang
og siden føres væk med tvang
du husker deres bløde hud
men ikke sår og knoglebrud
et kort sekund er blodets bånd
vel stærkere end denne ånd
som æder både krop og sind
og lukker narkodjævle ind
Du har det rigtigt skidt, min ven
– du bliver aldrig fri igen
Du solgte glad din egen krop
du vidste ej at sige stop
din sjæl blev hullet som en si
du var en zombie indeni
af alle disse nålestik
var der kun tomhed i dit blik
et kort sekund var blodets bånd
vel stærkere end denne ånd
som åd af både krop og sind
og lukked’ narkodjævle ind
Men skønt vi prøvede, min ven
så blev du aldrig fri igen
