Fingrene glider gennem dit korte
salt – og peberhår
kærtegner dine fint formede ører
din brede nakke
mens dine læber smager mine
endnu en gang
rives hagen op af
stive skægstubbe
før de sidste sår er helet
huden rejser sig vellystigt i
små bjergtoppe
blodet bruser i årene
da du trækker mig tæt mod
din rejste silkehudssøjle
kælent genkendende
glider din hånd over venusbjerget
presser din krop mod min i blide stød
før dine fingre forsvinder i
fugtig varme
tørstigt slikkes dine fingre
rene for eleksir
før vi bliver borte i hinanden
med dit navn på mine læber
kommer vi i et sus af evighed
stående i vort tøj
som værn mod verdens indblik