Du lille barn på puden
med røde roser på din kind
hør nattens sang mod ruden;
luk mine drømme ind
“En drøm den siger mer’ end ord
når blot man er et lille nor
og søvnen er en puppe
Du lille bløde baby
luk dine øjne i.”
Du lille barn du hviler
så trygt på søvnens blide vand
i drømme sødt du smiler;
jeg ser din første tand
“En drøm den siger mer’ end ord
når blot man er et lille nor
og søvnen er en puppe
Du lille bløde baby
luk dine øjne i.”
Du lille barn i drømme
en kærlig bamse er din ven
lad blot de tårer strømme;
den trøster dig igen
“En drøm den siger mer’ end ord
når blot man er et lille nor
og søvnen er en puppe
Du lille bløde baby
luk dine øjne i.”
Du lille barn på armen
her føler du dig tryg og glad
du hviler bedst ved barmen
mens mor gir dig mad
“En drøm den siger mer’ end ord
når blot man er et lille nor
og søvnen er en puppe
Du lille bløde baby
luk dine øjne i.”
Mel: Du lille anemone