Mod nord hvor skyer sortner
over udækkede byer
springer gader ud
med blomstrende paraplyer
og i rendestene
hvor vandet snøvler
springer barnlige sjæle rundt
i solskinsgule støvler
mens sippede snerper sniger sig
langs hvidkalkede husfacader
og ligner tordenskyer
i regnvåde gader