Lisa M Sanders

Går midt i flokken
ubønhørligt puffet med
som soldater marcherer I
brede hofter side om side
kvindekamp, sejrsgang,
svanesang
din hilsende arm eller måske
en arm rakt til forsoning
slået til side
et to, et to, følg med
du er en af os, et to, et to, et to
og du ved jeg græder
du ved jeg ikke fatter spor
dine øjne er også hævede og røde
mest fordi skylden ligger hos dig
et to, et to, et to følg med
du er en af os, et to, et to
og jeg ved du græder
og du ved jeg græder
smerten er ubeskrivelig da
I forsvinder i det fjerne
og du vender dig endnu en gang
løfter din arm og knytter næven
et to, et to, til kamp men
dit køn og din drøjde er til ingen hjælp
mod kvindernes styrke
et to, et to, et to
hærdebrede hofter, taktfaste fødder
og du må bare følge med
Skønt du er tilgivet
er jeg ikke
og jeg går ind i mit stille hus
hvor kaffen samler støv i
krakelerede kopper
med et fast tag om mig selv
og med blødende hjerte
starter min trøstesløse rokken