cuttet
skrottet
spor i mit hjerteblod
alle har trådt i
det er ikke kulden alene
der får hjertet til at slå revner
de lange nætter
snot og tårer
kold kaffe
overfyldt askebæger
så endelig en times søvn eller to
før jeg atter konfronteres med
dagens krykke
tildelt af de retfærdige få
