Du står der fastfrosset i tid
– vinker inde fra dybet af rimtågen
Eller?
Måske er det blot en gren fra
det hvide træ
jeg ved ikke længere
– før var du altid om mig
nu overraskes jeg når
du strejfer mine tanker
Altid var du at finde i
mine digte
nu er du bare en
udflydende skygge
– nikkende eller vinkende
imellem linier
der aldrig skrives
aldrig læses
der ikke findes i andet end
min altid arbejdende fantasi
Vinker du inde fra rimtågen?
Burde du ikke befinde dig i Lyset?
Måske var det blot en gren fra
det hvide træ?
